Den mørke bil forrest på billedet kunne ikke køre videre og holdt spærrede højre vejbane efter påkørsel af rådyr.

Den mørke bil forrest på billedet kunne ikke køre videre og holdt spærrede højre vejbane efter påkørsel af rådyr. Øxenholt Foto

Trafikuheld med stor skade: Rådyr sprang ud foran bil

Bilist kørte ind i rådyr og blev selv påkørt bagfra

Af
Jeppe Rafn

Der skete stor skade på to biler, der onsdag sidst på eftermiddagen var indblandet i et færdselsuheld på Randersvej lidt nord for Mørke.

Uheldet skete klokken 17.13, hvor et rådyr sprang ud på vejen foran den ene bilist, der ikke kunne nå at bremse. Han ramte rådyret og blev selv ramt bagfra af den anden bil, der kom bagfra og heller ikke kunne nå at bremse.

Bilen, der påkørte rådyret, blev selv påkørt bagfra af en anden bil.

Bilen, der påkørte rådyret, blev selv påkørt bagfra af en anden bil. Øxenholt Foto

Ifølge Østjyllands Politi skete der store materielle skader ved uheldet, men heldigvis kom ingen personer umiddelbart til skade. Den ene bil holdt i højre vejbane og spærrede for trafikken, indtil den blev fragtet væk.

Bilisten, der ramte rådyret, var en mand på 77 år. Den bagfrakommende bilist var en 44-årig mand.

Publiceret 08 November 2018 11:50

SENESTE TV