Øxenholt Foto

15-årig slynget af knallert op på varebil

Varebilist overså knallert

En 15-årig dreng på knallert slap onsdag eftermiddag heldigt fra et sammenstød med en varebil på Vedøvej ved Kolind.

Varebilisten overså knallerten, da han kom kørende på en grusvej og skulle svinge til venstre. Han skar lidt af hjørnet og så derfor ikke den 15-årige dreng på knallert, som kørte ind i varebilen, røg af knallerten og op på bilens forrude.

Der blev sendt både ambulance, lægeambulance, politi og adskillige redningskøretøjer til færdselsuheldet. Brandvæsnet blev tilkaldt, fordi meldingen gik på, at der var fastklemte personer.

Øxenholt Foto

Heldigvis gik det dog slet ikke så slemt som frygtet for den unge knallertkører. Han blev kørt på skadestuen, men er ifølge politiet sluppet uskadt fra uheldet.

Uheldet skete onsdag klokken 15.05.

Publiceret 18 October 2018 13:58

SENESTE TV