Knægt på hash og tunet knallert

16-årig dreng på knallert prøvede at stikke af fra politiet

En 16-årig dreng blev tirsdag kl. 18.41 anholdt, efter han havde forsøgt at stikke af fra politiet på sin knallert på Ebeltoftvej mellem Rønde og Ebeltoft.

En patrulje ville standse knallerten i en rutinekontrol, men han gassede i stedet op og kørte videre. Betjentene fik dog hurtigt fat i ham og sigtede ham for at flygte fra politiet.

Han havde desuden hash på sig og var ifølge en narkometertest påvirket af hash, så han blev anholdt og sigtet for narkokørsel og besiddelse af hash, oplyser Østjyllands Politi.

Knallerten var tunet og kunne køre alt for stærkt, så det kostede endnu en sigtelse.

jr

Publiceret 03 October 2018 19:00

SENESTE TV