Borgmester Ole Bollesen føler selv, at forhandlingerne om næste års budget skrider flot fremad. Foto: Lars Norman Thomsen

Borgmester Ole Bollesen føler selv, at forhandlingerne om næste års budget skrider flot fremad. Foto: Lars Norman Thomsen

Budget 2019: Forhandlingerne fortsætter fredag

Borgmester Ole Bollesen (S) glad for udbyttet af første forhandlingsrunde tirsdag med gruppeformændene plus en bisidder

Af
Lars Norman Thomsen

"Jeg synes, vi havde en yderst konstruktiv forhandling tirsdag om næste års budget," siger borgmester Ole Bollesen (S).

Nu kan konstruktiv betyde mange ting, men det, der står tilbage er, at ingen partier har klasket døren i endnu eller er blevet om at skride af forhandlingslederen. Det ville nu også være en eklatant overraskelse, hvis det var tilfældet.

Tirsdag havde borgmesteren indkaldt samtlige gruppeformænd med en bisidder til at fortsætte forhandlingerne om Budget 2019 på rådhuset i Ebeltoft. For Socialdemokratiet deltager gruppeformand Michael Stegger og rutinerede Christian Haubuf.

"Vi tog udgangspunkt i budgetoplægget fra direktionen og gennemgik de punkter i oplægget, hvor der er politisk enighed," siger Ole Bollesen.

Fredag klokken 13 genoptages forhandlingerne, hvor det gælder de punkter i budgetoplægget, hvor vandene skiller politisk plus partiernes egne ønsker til det kommende års budget.

Partierne skulle efter sidste uges todages budgetseminar torsdag-fredag melde egne ønsker ind i et særligt regneark i løbet af weekenden.

"Vi har endnu ikke diskuteret skat, men det forventer jeg, at vi kommer til at gøre, når vi kender udbyttet og omfanget af fredagens runde," siger Ole Bollesen.

Onsdag er der 1. behandling af Budget 2019 i byrådssalen, og torsdag er der borgermøde i Kolind+ om Budget 2019 og kommunens fremtid.

Publiceret 19 September 2018 10:36

SENESTE TV