Operasangeren fra Halling proprietær i filmudgaven af Lykke Per

Hans Dueholm medvirker i birolle i Bille Augusts filmatisering af nobelpristageren Henrik Pontoppidans hovedværk 'Lykke-Per'

Af
Lars Norman Thomsen

FILM Lokalt kender mange ham som fast konferencier til Syddjurs Award, der i 2019 løber af stablen torsdag 28. marts i Rønde Idrætscenter, men operasangeren og entertaineren fra Halling, Hans Dueholm, har masser af andre talenter.

Senest var han inviteret med til gallapremieren i Imperial i København på Bille Augusts filmudgave af nobelpristageren Henrik Pontoppidans store romanklassiker, Lykke Per, fordi han medvirker i filmen i en lille rolle som pro-prietær Nørrehave.

Hans Dueholm blev castet til opgaven, der forløb over et par dage midt i et for ham hektisk program, men en nær premiere i Esbjerg tæt på.

"Jeg fik en fridag til at spille med i Lykke Per, og det var helt fint. Jeg nåede det hele, selvom filmproduktion godt nok er en langstrakt affære, der kræver stor tålmodighed fra de involverede," siger Hans Dueholm.

Hans Dueholm er freelance operasanger, konferencier, entertainer og fungerer desuden som landets mindste operachef for teater- og operaselskabet Figaros.

Svend, Knud og Valdemar

I sæson 18/19 opsætter Figaros den udødelige klassiker 'Svend, Knud og Valdemar – synger på sidste vers' med premiere 1. februar 2019 i Esbjerg Musikhus og efterfølgende landsturné med 50 forestillinger over hele landet. Hans Dueholm har også medvirket som skuespiller i: Klovn (dagplejefar), spillefilmen Rene Hjerter instrueret af Kenneth Kainz efter et manuskript af Kim Fupz Aakeson og i flere reklamer bl.a. som jysk købmand og som dommer i flødebollereklamer.

Publiceret 12 September 2018 17:18

SENESTE TV