Spirituspåvirket mand uden kørekort lånte bekendts bil

Både bilisten og bilens ejer er blevet sigtet

En 33-årig bilist blev natten til fredag klokken 1.33 standset af politiet på Sjørupgårdvej i Tøstrup ved Nimtofte.

Han havde ikke noget kørekort og blev testet positiv for spirituskørsel, så han blev anholdt og taget med af politiet for at få taget en blodprøve.

Bilen, han kørte i, var ikke hans egen, men lånt af en 56-årig mand. Østjyllands Politi oplyser, at når man udlåner sin bil, er man forpligtet til at sikre sig, at personen har kørekort. Den 56-årige mand er derfor blevet sigtet for at overdrage bilnøglerne til en person uden kørekort.

jr

Publiceret 07 September 2018 16:42

SENESTE TV