22-årig mand anholdt for voldtægt i Hornslet

Ung mand kræves varetægtsfængslet for voldtægt af 19-årig kvinde

Østjyllands Politi oplyser, at politiet har anholdt og sigtet en 22-årig mand for en voldtægt, der skulle være begået i nat på en adresse i Hornslet.

Manden bliver onsdag klokken 14 fremstillet i grundlovsforhør i Retten i Randers, hvor anklagemyndigheden vil bede om lukkede døre. Det betyder, at offentligheden ikke må være til stede under grundlovsforhøret, og politiet ønsker af den grund heller ikke at komme med yderligere oplysninger om sagen.

Manden er sigtet for at have voldtaget en 19-årig kvinde.

jr

Publiceret 05 September 2018 14:16

SENESTE TV