Sig nærmer tiden…

Sognepræst Anne Kirstine Langkjers præsteliv lakker mod enden. På søndag prædiker hun ikke for sidste gang, men for sidste gang ved en fællesgudstjeneste i gamle Midtdjurs

Af
Lars Norman Thomsen

Med udgangen af oktober 2018 stopper Anne Kirstine Langkjer som sognepræst ved Kolind, Ebdrup, Skarresø og Nødager sogne. Så er det slut med at fortælle det kristne budskab til trøst og glæde for andre.

Hun har rundet de 65.

Men allerede i starten af september skal menigheden forvente, at hun holder sin afskedsprædiken, fordi hun også skal nå at afvikle ferie, inden hun pakker præstekjolen væk.

Søndag prædiker hun for sidste gang ved en fællesgudstjeneste i den gamle Midtdjurs Kommune, hvor hun flyttede til i august 1981.

Den foregår i Ebdrup Kirke klokken 10.30 med deltagelse af de øvrige præster fra det gamle Midtdjurs.

Dagen starter allerede klokken 9 med morgenkaffe i Kolind Kirke. Efter morgenbrød og sigtekorn er indtaget går turen videre til Ørnevænget 12, hvor Anne Kirstine Langkjer har etableret ny præstebolig, fordi den tidligere og meget hæderkronede i Gammel Kolind er ramt af et svampe-angreb.

Sognepræsten serverer en forfriskning, før hele selskabet går ad Bugtrup Møllevej til kirken i Ebdrup, hvor gudstjenesten begynder klokken 10.30.

Hjemturen foregår i bus til de, der måtte ønske det.

Publiceret 18 August 2018 18:00

SENESTE TV