Kvinde anholdt for at medvirke til voldtægt i går i Allingåbro
24-årig kvinde fremstilles i grundlovsforhør
Østjyllands Politi oplyser, at man har anholdt en 24-årig kvinde, som er sigtet for at have medvirket til voldtægt, grov vold og frihedsberøvelse begået i Allingåbro i går.
Kvinden bliver i dag klokken 13 fremstillet i grundlovsforhør i Retten i Randers.
Østjyllands Politis kommunikationsafdeling vil ikke ud med yderligere information om sagen inden grundlovsforhøret, hvor politiet vil anmode om lukkede døre. Det betyder, at pressen og andre inteteresserede ikke kan deltage i selve retmødet.
Det er heller ikke muligt at komme i kontakt med sagens anklager, som er optaget af møde i retten.
Lokalavisen følger sagen og kommer med mere information så snart som muligt.
jr
Publiceret 10 August 2018 10:32