Debat: Er det 4x27’s politik at skræmme kunder væk?

Af
Peter Vingerhoets

Østergade 29

Balle:

"Åbent brev til Københavner taxiselskabet 4x27

Den 13. juli i år tog vi efter en lang rejse en taxi fra Aarhus Lufthavn (Tirstrup) til Balle. Chaufføren formåede under stort set hele rejsen at lamentere (klage; jamre, red.) over, hvor forfærdeligt det var, at vi havde valgt hans taxi. Han ville meget hellere være kørt til Aarhus og tjene 600 kroner end at nøjes med de sølle (!) 263 kroner, vi kom af med. Og hvis vi ikke havde været så gamle, ville han simpelthen have nægtet at tage os med. Han belærte os om, at vi fremover skulle bestille en lokal taxi. Vores argumentation, at det med SAS’ forsinkelse var umuligt (ca. 5 timer den pågældende dag) prellede fuldstændigt af.

Velkommen til Jylland, 4x27. Jeg foreslår, at I giver jeres chauffører et kursus i pli. Flabetheden virker muligvis i Amager/Øbro-området, men ikke på Djursland."

Publiceret 15 July 2018 20:00

SENESTE TV