Bonusfest i letbaneselskab:

Betaler syv gange så meget som Odense Letbane

Kun tre personer kan få bonus, når letbanen i Odense kører. I Aarhus har 17 personer fået udbetalt bonus i 2017 og 2018

Af
Danni Paulsen

11.497.027 kroner.

Så meget har Aarhus Letbane udbetalt i bonusser til 17 ledende medarbejdere i 2017 og 2018. Det viser en opgørelse udleveret af selskabet.

Der er tale om et enkelt fratrædelsesbeløb til den tidligere direktør, mens de resterende fik såkaldte fastholdelsesbonusser, man har indgået aftale om for at motivere medarbejdere til at blive.

Letbanen i Aarhus var den første af sin slags i Danmark, men flere er på vej i Odense og hovedstadsområdet. Odense er længst i processen og anlægsarbejdet er godt i gang. Projektets budget er 3 milliarder, mens man i Aarhus havde et budget på 3,5 milliarder.

Lokalavisen Aarhus har søgt aktindsigt i lønudgifterne og bonusordningerne hos Odense Letbane for at se, om man også her udbetaler bonusser i den størrelsesorden.

Det gør man ikke.

Højere løn og større bonusser

I Odense har man i 2016 og 2017 udbetalt i alt cirka en million kroner i bonusser til 14 medarbejdere. Men for at en sammenligning skal give mening, skal man se på, hvad Odense Letbane skal udbetale fremadrettet.

Aarhus Letbane vil ikke kommentere på Odense Letbanes udbetaling af bonusser

Odense Letbane oplyser til Lokalavisen Aarhus, at kun kommunikationschefen kan opnå maksimalt 90.000 kroner årligt i resultatbonus, men ellers udbetales der ikke nogen bonusser frem mod 2020, der er forventet driftår.

De eneste bonusaftaler, man ellers har, er med direktøren og den tekniske direktør. De to direktører står i 2020 til at modtage henholdsvis 944.000 kroner og 559.000 kroner i fratrædelsesgodtgørelse. Dermed vil Odense Letbane maksimalt udbetale 1.593.000 kroner, når togene kører. Det er næsten 10 millioner mindre - og dermed syv gange mindre - end Aarhus Letbane har udbetalt - og her mangler man som bekendt stadig at få letbanetogene på skinner til Grenaa og Odder.

Kigger man på årslønningerne til lederne i de to organisationer, ser man også, at aarhusianerne har været mere rundhåndede end odenseanerne. Den enkelte leder i Odense fik i gennemsnit 200.000 kroner mindre i 2017, end kollegaerne i Aarhus fik i 2015, hvor der var to år til forventet driftstart.

Vil ikke sammenlignes

Lokalavisen Aarhus har spurgt Aarhus Letbane, hvad forklaringen på den markante forskel er,

"Aarhus Letbane er den første af sin slags i Danmark og indeholder mange komplekse og vanskelige opgaver. Mange medarbejdere er derfor højt specialiserede og hentet fra gode stillinger i store virksomheder. Det kan ikke undgås at afspejle sig i lønniveau og pensionsbidrag," skriver selskabet i et mailsvar og understreger, at man ikke ønsker en sammenligning med Odense Letbane.

Men man kan med god ret sætte spørgsmålstegn ved, om det virkelig var nødvendigt

"Aarhus Letbane vil ikke kommentere på Odense Letbanes udbetaling af bonusser. Der er tale om to projekter, som er vidt forskellige i udførelse, ledelse, strategi og dermed også sammensætning af organisation og kompetencer. Dertil kommer, at projekterne pt. er på hvert sit stadie."

Ifølge Per Nikolaj Bukh, professor i økonomistyring ved Aalborg Universitet, kan det godt give mening at drage paralleller mellem de to selskaber.

”Selskabernes karakter og opgaver er ekstremt sammenlignelige, så selvfølgelig kan man sammenligne dem," siger han og fortsætter:

”Der vil nok være en tendens til, at det kan være dyrere at ansætte til landets første letbaneprojekt i Aarhus contra det andet i Odense, men ikke nødvendigvis sådan, at jeg synes, at det kan retfærdiggøre den forskel, der er."

Kan være fornuftigt

Professoren understreger, at han ikke kan vurdere, om Aarhus Letbane som offentligt ejet selskab (Aarhus Kommune og Region Midtjylland ejer en halvdel hver) har indgået for dårlige kontrakter, og ifølge ham er beløbene efter alt at dømme 'inden for skiven lovgivningsmæssigt'.

”Men man kan med god ret sætte spørgsmålstegn ved, om det virkelig var nødvendigt med så mange lukrative ordninger til så mange mennesker. Når man ser, hvordan de har håndteret det i Odense peger pilen jo i retning af, at man måske kunne have klaret sig med mindre Aarhus."

Og så pointerer han, at det kan være fornuftig at benytte sig af fastholdelsesbonusser til vigtige medarbejdere.

”Jeg stejler lidt, når ordet bonus bruges, for det virker ekstremt provokerende på den enkelte aarhusianer. Jeg bor selv i Aarhus, og jeg synes også, det lyder provokerende, når vi ikke engang kunne få kransekage til tiden. Fagligt må jeg dog også sige, at det er en udemærket måde at aflønne folk på, fordi det ellers kan være svært at få kompetente folk til at tage ansættelser af to-tre-fire års varighed og samtidig få dem til at blive, til arbejdet er udført. Cheferne i Aarhus kunne i teorien være smuttet til Odense Letbane, da det stod allerværst til, men så havde de ikke fået deres bonus. Derfor er jeg heller ikke så kritisk, for det er faktisk et godt instrument," siger Per Nikolaj Bukh.

Hvorfor tror du så ikke, at de bruger det instrument mere i Odense?

Man har ikke haft den ydmyghed og respekt, der skal være overfor skatteyderne

”Jeg synes også, der har været mange – voldsomt mange - i Aarhus Letbane, der har været omfattet af den her ordning, men jeg kan ikke sige, at det er for mange. I Odense er der et meget mere naturligt leje, og havde de flere, ville det også være helt naturligt. Og det er flot, hvis man formår at undgå at betale for meget i løn, men man kan også komme til at skyde sig selv i foden, hvis medarbejderne forlader skuden."

Odense Letbane har ikke ønsket at give interview til denne artikel.

Politikernes ansvar

Her i sommerperioden har det været noget nær umuligt at få fat i byrådsmedlemmer i Aarhus Kommune til en kommentar om letbaneselskabets brug af skattekroner.

Liberal Alliances medlem af Teknisk Udvalg, Almaz Mengesha, vendte dog tilbage på vores henvendelser, og hun er rystet over de nye oplysninger.

"Jeg ved godt, det er nemt for mig at sidde og lege mandagstræner, men vi har altså et ansvar overfor skatteydernes penge. Der skal være en rimelighed i, hvordan man forvalter deres penge, og her har man lagt et uhørt niveau. Man har ikke haft den ydmyghed og respekt, der skal være overfor skatteyderne, når man rutter om sig med bonusser i den størrelsesorden. Pengene skal bruges med rettidig omhu, og det er det her ikke."

Hun mener, at ejerne, og dermed politikerne, skal klandres.

”Det her er 100 procent et politisk ansvar. Den kan ikke tørres af på andre.”

I Aarhus Letbanes bestyrelse sidder Steen Stavnsbo, tidligere byrådsmedlem for Det Konservative Folkeparti, som formand, mens resten af bestyrelsen udgøres af politikere - herunder tre fra Aarhus Byråd, Bünyamin Simsek (V), Keld Hvalsø (EL) og Jan Ravn Christensen (SF).

Det er aftalt, at formanden 'tegner' selskabet og dermed udtaler sig i sager som disse, men i hvert fald Jan Ravn Christensen har tidligere - og før han blev medlem af bestyrelsen - udtalt, at han var "rystet" og "forarget", da det kom frem, at den tidligere letbane-direktør Claus Rehfeld Moshøj fik 1,4 millioner kroner i gyldent håndtryk.

Publiceret 11 July 2018 21:19

SENESTE TV