En gravsten må ikke vælte

Usikre gravsten har været genstand for en bred diskussion i Folkekirkens regi i et par år. I Syddjurs Provsti har man haft firmaet Miljøhuset inde over med råd og vejledning på samtlige kirkegårde

Af
Morten Bay-Mortensen

På samtlige kirkegårde i Syddjurs er for nylig afsluttet en stor undersøgelse af sikkerheden på gravstederne omkring mindesten og høje monumenter. Helt konkret har man givet de mest risikobetonede gravsten et solidt ryk, for at spotte en mulig fare for nedvæltning, i værste fald med ulykke til følge for besøgende eller kirkegårdenes medarbejdere.

Baggrunden for undersøgelsen, der er sat i værk af Provstiudvalget, er en tragisk ulykke i 2016 på en kirkegård i København, hvor en to-årig dreng mistede livet, da en tung gravsten væltede ned over ham.

Med denne sag og andre mindre alvorlige uheld på kirkegårde som anledning, rejste Arbejdstilsynet krav om høj sikkerhed omkring alle mindesten på landets kirkegårde, samt krav om en såkaldt APV, en arbejdspladsvurdering. Det har derpå været menighedsrådenes opgave at inspicere gravstederne på deres kirkegårde, for at fastslå, om der er ustabile gravsten, der kan udgøre en sikkerhedsrisiko.

I Syddjurs er opgaven blevet gennemført af firmaet Miljøhuset, som påviste, at der mange steder er problematiske gravsten, der står for løst på deres sokkel eller direkte oven på jorden. Kirkegårdsleder Bjarne Nielsen oplyser, at det f. eks. alene på Bregnet kirkegård drejer sig om ca. 70 sten, som skal sikres, og i provstiet som helhed drejer det sig om flere hundrede.

Løsningen vil ofte være et par spyd gennem mindesten og sokkel, evt. også ned i jorden, eller den mere enkle at lægge gravstenen bagover på en støttesten i en passende hældning.

Mogens Michelsen, som er medlem af Syddjurs Provstiudvalg, fortæller, at provstiet har understreget over for menighedsrådene, at det er en vigtig opgave at få løst.

”Alle kirkegårde og gravsteder skal være sikre at færdes på for både ansatte og besøgende, og det kan forventes, at Arbejdstilsynet vil være særligt på stikkerne, når de aflægger besøg på kirkegårdene i fremtiden”.

Vejledning til ejerne

Det er gravstedets ejere, som har ansvaret for sikkerheden, og som derfor skal betale udgiften til sikring af monumentet, og derfor betoner Mogens Michelsen, at de pågældende vil kunne få råd og vejledning, når de i nærmeste fremtid får en henvendelse fra kirkegården.

”Det handler jo om at finde en billig og god løsning, der belaster gravstedsejeren mindst muligt. I mange tilfælde vil man sikkert kunne aftale det med kirkegårdens folk, mens en stenhugger skal på banen ved de mere komplicerede opgaver”.

Mogens Michelsen oplyser, at menighedsrådene rundt om i provstiet vil indhente tilbud fra stenhuggere, så folk kan få et overslag over, hvad en sikring vil koste.

I samme omgang bliver de ny regler for korrekt og sikker opstilling af gravminder indskrevet i alle vedtægter for kirkegårdene.

Fakta

· Hvornår er gravsten og monumenter sikre?

Monumenter, der er højere end 60 cm, skal kunne tåle et træk eller skub på 35 kg øverst på monumentet uden at vælte. Kan monumentet ikke det, er det usikkert og der skal foretages den fornødne sikring. Reglerne gælder også for andre former for mindesmærker, som fx kors, søjler, skulpturer og indhegning i form af gitter eller lignende.

· Hvem skal betale for sikring?

1 Sikringen af fredede monumenter og monumenter, som er kirkegårdens ejendom, betales af menighedsrådet.

2. På de private gravsteder er det ejeren af gravstedet, som skal betale udgiften for at gøre monumentet sikkert, hvis der er behov for det. Gravstens og monumenters sikkerhed er altid gravstedsejerens ansvar.

· Hvad sker der nu?

Er man indehaver (ejer) af et gravsted med et usikkert monument, får man henvendelse fra kirkegården, med krav om sikring. På sin lokale kirkegård vil man af graveren kunne få vejledning i en god løsning af opgaven.

Publiceret 09 July 2018 14:48

SENESTE TV