Skyd ny genvej til Mols Bjerge Feriecenter fra på mandag

På mandag oprettes en genvej til Mols Bjerge Feriecenter ad brandvejen ved Mols Skolen, oplyser Syddjurs Kommune

Af
Lars Norman Thomsen

Syddjurs Spildevand og Syddjurs Kommune har i fællesskab afsøgt mulighederne for at finde en løsning med trafikafviklingen til Mols Bjerge Feriecenter, mens det forsinkede kloakarbejde fortsætter.

Fra mandag 9. juli oprettes en genvej til Mols Bjerge Feriecenter ad brandvejen ved Molsskolen. Der vil bliver skiltet til genvejen, og vejen vil være ensrettet, således at udkørsel fra området skal ske via Vistoft, oplyser Syddjurs Kommune i en pressemeddelelse.

Da det egentlige gravearbejde fortsætter sommeren over, er der mandag, tirsdag og onsdag i uge 28 igangværende asfaltarbejder på Lyngevej mellem Gl. Kirkevej og forbi Mols Bjerge Feriecenter.

Derfor vil tilkørsel til Lyngevej ikke være mulig, men der vil være mulighed for at parkere på Molshallens parkeringsplads. Når asfaltarbejdet er færdigt, vil adgangen blive ensrettet, og efter besøg på Mols Bjerge Feriecenter, skal man fortsat køre via Vistoft ud af området, da den midlertidige vej er for smal til at opretholde dobbeltrettet kørsel, meddeler Syddjurs Kommune, der har haft politi, beredskab og Molsskolen inde over, før beslutningen blev taget. Kommunen oplyser, at man ligeledes har været i dialog med de berørte, Mols Bjerge Feriecenter og Mols Kafferisteri.

For at følge tidsplanen for kloakarbejdet henvises til: https://www.syddjursspildevand.dk/nyt-om-projekter/kloakarbejder-i-knebel

Publiceret 08 July 2018 11:53

SENESTE TV