Hør Maria og Nikolaj spille dansk flamenco torsdag aften i Knebel Kirke. Tilsendt foto

Hør Maria og Nikolaj spille dansk flamenco torsdag aften i Knebel Kirke. Tilsendt foto

Fortryllende flamenco i Knebel Kirke torsdag aften

Syddjurs kirkerne er hjemsted for et væld af sommerkoncerter lige nu. Torsdag spiller duoen Maria og Nikolaj dansk flamenco i Knebel Kirke som opvarmning til årets sommerfest på Mols

Af
Lars Norman Thomsen

Guitarist Nikolaj Rosengreen er uddannet i folkemusik/global musik på Odense og Århus Musikonservatorier. Han har optrådt i lande som Ghana, Mali, Mozambique, Sydafrika, Palæstina, Spanien og Sverige. Ofte som akkompagnement til dans eller teater. I forbindelse med sidstnævnte modtog han i juni 2014 en Reumert for sin medvirken i Opgang 2 ́s ungdomsforestilling 4 EVER. Rosengreen har desuden komponeret musik til teatre, fjernsyn og dokumentarfilm.

Hans debutplade ’World at your feet’ er grænseløs. En hyldest til en global tankegang, hvor mennesker kan inspirere hinanden uden at være låst af baggrund og traditioner.

Torsdag giver han koncert i Knebel Kirke i et tæt samarbejde med sangeren Maria Aasø. Hun er opvokset med kirkens sang. Hun har sunget gospel, jazz, verdensmusik og er uddannet som psykoterapeut med speciale i stemme.

Maria og Nikolaj spiller dansk flamenco med sang og guitar. Det er både elskede højskolesange, danske salmer, kendte vuggeviser samt fortolkninger af nogle af de største danske nulevende sangskriveres værker.

I sidste del af koncerten indbydes publikum til at synge med, fordi sangen er en meget vigtig livskilde for fællesskabet, ifølge duoen.

Der er gratis adgang til koncerten, der med på sommerfestprogrammet på Mols. Koncerten starter klokken 19.30.

Publiceret 05 July 2018 16:30

SENESTE TV