Gudstjeneste i det fri på Krogsbæk Skovkirkegård

Ådalskirkernes konstituerede sognepræst Trine Mathiassen Oppfeldt får for første gang lejlighed til at holde gudstjeneste i det fri på den historiske skovkirkegård

Af
Lars Norman Thomsen

Efter mange års arbejde lykkedes det i 2015 Ådalens Menighedsråd at få genåbnet Krogsbæks gamle kirkegård som skovkirkegård, fordi det var et ønske fra flere lokale borgere.

Krogsbæk Sogn havde frem til 1901 sin sognekirke, hvor den blev nedrevet og i 1902 erstattet af den nuværende kirke i Karlby.

Den hvidkalkede munkestensportal i sydøsthjørnet af det omsluttende, stenopbyggede kirkegårdsdige og klokkestablen på gravhøjen er nu alene om at markere stedet.

Langt om længe fik menighedsrådet i 2015 de nødvendige tilladelser fra provsti, stift, Kirkeministerium og Kulturstyrelsen i hus til at kunne genindvie Krogsbæk Kirkegård, der nu hedder Krogsbæk Skovkirkegård.

Kulturstyrelsen har givet tilladelse til at bruge et bestemt område på kirkegården til urnenedsættelser.

Debut til ny sognepræst

Torsdag 28. juni afholdes der den årlige friluftsgudstjeneste på Krogsbæk Skovkirkegård med konstitueret sognepræst Trine Mathiassen Oppfeldt som prædikant..

Gudstjenesten begynder klokken 19

Menighedsrådet slår telte op på den gamle skovkirkegård

Alle skal selv medbringe kaffe/te, brød og stol

Publiceret 27 June 2018 14:56

SENESTE TV