Elvflugt fra folkeskolerne til privatskolerne? Tjah...

Hverken i Norddjurs eller Syddjurs er det til at øje en afgørende trend

Af
Lars Norman Thomsen

Socialdemokratiets medlem af Folketingets Undervisningsudvalg Annette Lind fremsendte på kanten til april 2018 følgende spørgsmål til undervisningsminister Merete Riisager (Liberal Alliance):

”Vil ministeren fremsende en tabel, der viser andelen af elever, der går i kommunale skoler og andelen af elever der går i fri- og privatskoler i de enkelte kommuner for 2011 til 2017 eller senest tilgængelige opgørelse?”

Det ville ministeren naturligvis, og hun svarede på følgende måde:

"Af nedenstående tabeller fremgår andelen af elever, der går i kommunale skoler henholdsvis fri- og privatskoler i perioden 2011-2016 (nyeste tilgængelige tal) fordelt efter elevens bopælskommune. Opgørelsen inkluderer alene elever fra børnehaveklasse til 9. klasse. Ved beregning af procentsatserne i tabellerne indgår elever på efterskole også. De to tabeller over hhv. andelen af elever i folkeskole og andelen af elever i fri- og privatskoler summerer derfor ikke nødvendigvis til 100 pct. Med venlig hilsen Merete Riisager."

Lokalavisen har kigget på tendenserne i seks kommuner, der normalt sammenligner sig med hinanden: Norddjurs, Syddjurs, Favrskov, Skanderborg, Randers og Aarhus.

For Norddjurs og Syddjurs Kommuners vedkommende bekræfter udviklingen blot, hvad vi godt ved i forvejen.

I Syddjurs for eksempel, hvor der er 10 folkeskoler, en specialskole og 6 privatskoler (de tre af dem er opstået, fordi politikerne nedlagde tre folkeskoler). Det ville være græsende til besynderligere, hvis ikke procentfordelingerne ser ud, som de gør?

Fakta:

Tabel 1: Andel elever i kommunale skoler, bh.kl.-9. kl.

 2011-2016 (2011 2012 2013 2014 2015 2016)

  • Favrskov 91 – 90 -  89 – 89 – 89 – 88.
  • Norddjurs 87- 88 – 87-  86 – 85 -  85.
  • Syddjurs 82 – 81 – 80 – 80 -79 – 79.
  • Randers 82 – 82 – 81 – 80 – 78 – 77.
  • Skanderborg 88 – 88 – 87 – 88 – 87 – 87.
  • Aarhus 85 – 85 – 84 – 84 – 84 – 84.
Tabel 2: Andel elever i fri- og privatskoler, bh.kl.-9. kl.

 2011-2016 (2011 2012 2013 2014 2015 2016)

  • Favrskov 7 – 8 – 9 - 9 – 9 – 10.
  • Norddjurs 11- 11 – 11 – 12 – 13- 13.
  • Syddjurs 17 – 18 -18 -19 – 19 – 20.
  • Randers 16 – 16 – 18 – 19 – 20 – 22.
  • Skanderborg 11 – 11 – 11 – 11 – 11 – 11.
  • Aarhus 14 – 14 – 14 – 15 – 15 – 15.
Kilde: Undervisningsministeriet

Publiceret 16 May 2018 21:20

SENESTE TV