Ude i Mols Bjerge lod Karen Blixens søster Ellen Dahl dette sommerhus bygge med hjælp fra arkitekten Egil Fischer. Karen Blixen kom her i flere omgange, og myten fortæller, at hun brugte en del af tiden på at skrive i de skønne omgivelser, der måske gav hende mindelser om hendes år i Afrika. Sommerhuset er fortsat i familiens eje

Ude i Mols Bjerge lod Karen Blixens søster Ellen Dahl dette sommerhus bygge med hjælp fra arkitekten Egil Fischer. Karen Blixen kom her i flere omgange, og myten fortæller, at hun brugte en del af tiden på at skrive i de skønne omgivelser, der måske gav hende mindelser om hendes år i Afrika. Sommerhuset er fortsat i familiens eje

“På din maske skal jeg kende dig”

Hør sognepræst Peter Værum fortælle om storytelleren Karen Blixens fantastiske liv og levned ved onsdagscafé på Ringparken i Ryomgård

Af
Af Lars Norman Thomsen

Det overordnede tema hos Karen Blixen (1885-1962) var begrebet om skæbnen. Ethvert menneske har en på forhånd givet skæbne. Denne skæbne er ukendt af mennesket selv, men det er hans eller hendes opgave i livet at indtage den plads, som han er givet i den store, samlede fortælling.

"På din maske skal jeg kende dig", siger Karen Blixen et sted. Dermed mente hun, at man er den, man vælger at spille.

Karen Blixen (født Dinesen) voksede op på Rungstedlund i Nordsjælland. Faderen Wilhelm Dinesen, der skrev under pseudonymet Boganis, var af jysk godsejerslægt (Katholm), moderen Ingeborg Westenholz var datter af storkøbmand, og senere finansminister, Regnar Westenholz. I 1914 giftede Karen Blixen sig med sin svenske halvfætter baron Bror von Blixen-Finecke. Sammen drev de en kaffefarm ved foden af bjerget Ngong i Britisk Østafrika (senere Kenya), men farmen gik på tvangsauktion i 1931 som følge af flere års krise. I 1925 blev parret skilt, og Karen Blixen vendte tilbage til Rungstedlund, hvor hun færdiggjorde 'Seven Gothic Tales', som hun havde påbegyndt i Afrika. Den engelsksprogede debutsamling udkom i USA i 1934 under pseudonymet Isak Dinesen. Året efter kom bogen på dansk under titlen 'Syv fantastiske Fortællinger'.

Tilværelsen i Afrika blev den centrale periode i Karen Blixens liv. I Den afrikanske Farm (1937) og Skygger paa græsset (1960) beskrev hun et kvindeliv præget af frihed og oprindelighed. I sine øvrige bøger fornyede hun den klassiske fortælling ved at indskrive et moderne livssyn i en historisk ramme. Som kvindelig forfatter og internationalt anerkendt kunstner indtog Karen Blixen en central plads i den kulturelle offentlighed. I årene efter 2. verdenskrig knyttede hun venskaber med fremtrædende forfattere og kritikere, blandt andre digterne Thorkild Bjørnvig, Jørgen Gustava Brandt, Ole Wivel og forskeren Aage Henriksen. Som foredragsholder og oplæser af sine fortællinger i radioen blev hun en landskendt stemme, som befæstede myten om den eksotiske og aristokratiske 'baronesse'. Kort før sin død oprettede hun Rungstedlundfonden til varetagelse af Rungstedlund og forfatterskabet. Fondens midler blev væsentligt øget i forbindelse med Sydney Pollacks filmatisering af Den afrikanske Farm i 1985 (Out of Africa), og midlerne gjorde det muligt at indrette forfatterens hjem til Karen Blixen Museet.

Tabet af farmen, sygdommen, faderens selvmord, forholdet til mændene, elskeren Denys Finch Haton, der døde i en flyulykke i 1931… - Karen Blixen fik mange hårde slag af skæbnen. Men hun ville mindst af alt bede om medlidenhed.

Hendes gudsbillede var uden barmhjertighed - hun så Gud som den suveræne kunstner, og krævede blot af livet, at der kom en fortælling ud af det hele.

Alt kan man bære, når livet forvandles til fortællinger.

Men hvordan lærer vi andre "at se storken"?

Præst og Karen Blixen-kender Peter Værum, Ry, giver sit bud ved onsdagscafé 16. maj på Ringparken i Ryomgård arrangeret af Ringparkens brugerråd og menighedsrådet i forening.

Arrangementet begynder klokken 13.30.

 

Publiceret 13 May 2018 23:10

SENESTE TV