Forretningsfører Filip Lykke viser her rundt i kirkens indre, som er i fin stand, men hvor der skal foretages forskellige ændringer for at komme tættere på udseendet ved kirkens indvielse i 1930. Foto: Lars Norman Thomsen

Forretningsfører Filip Lykke viser her rundt i kirkens indre, som er i fin stand, men hvor der skal foretages forskellige ændringer for at komme tættere på udseendet ved kirkens indvielse i 1930. Foto: Lars Norman Thomsen

Små oaser:

Skt. Mikaels Kirke restaureres for to mio.

Den smukke og historiske, katolske kirke i Pindstrup skal føres tilbage til sit oprindelige udseende fra 1930’erne

Af
Af Lars Norman Thomsen

Det er en stor donation på 1,3 mio. kroner fra A.P. Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond til almene Formaal, der nu gør det muligt at foretage en omfattende renovering og mest af alt restaurering af den lille Skt. Mikaels Kirke på Kastrupvej i udkanten af Pindstrup.

Det fortæller Filip Lykke, regnskabsfører ved Katolsk Vor Frue Kirke i Aarhus.

Dem mange penge fra A.P. Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond til almene Formaal suppleres af et bidrag på 300.000 kroner fra Margrethe og Johs. F. la Cours Fond og egne opsparede midler.

“Alt i alt bliver Skt. Mikaels Kirke restaureret for cirka 2 mio. kroner,” siger Filip Lykke, der selv bor i Termestrup og som oftest er med, når der er gudstjeneste i den lille kirke.

Der er gudstjeneste 1. og 3. søndag i måneden med en præst fra den katolske kirke i Aarhus. Kirkens historie kan føres tilbage til starten af 1900-tallet, hvor mange polske indvandrere slog sig ned i Pindstrup og omegn, fordi der var arbejde at få ved den omfattende tørveproduktion, som den entreprenante og iderige Johannes F. la Cour var initiativtager til.

Det udviklede sig til en lille polsk koloni som ved siden af arbejdet og dagligdagen også satte pris på at dyrke deres katolske tro.

Der blev dannet en polsk forening 1. maj 1929, 'Den polske Forening i Danmark omkring Pindstrup'.

Foreningens første opgave blev at bygge en katolsk kirke på den nuværende grund, som blev skænket af Jacob Kot, en lokal polak.

Johannes F. la Cour leverede tømmer til kirken, og med hjælp fra andre donationer lykkedes det at få opført en kirke, der stod klar til indvielse 2. påskedag, 21. april 1930.

Navne som Kot, Babis, Pasciak og Kopec har slået rod i lokalområdet op til vores tid, og minder os om den fortid, som blev de første polske arbejdere i tørvemosen til del.

Den lille kirke på Kastrupvej 1 vil få et markant anderledes udtryk og udseende, når den omfattende restaurering er gennemført. Foto: Lars Norman Thomsen

Den lille kirke på Kastrupvej 1 vil få et markant anderledes udtryk og udseende, når den omfattende restaurering er gennemført. Foto: Lars Norman Thomsen

Tilbage til udgangspunktet

Siden indvielsen har kirken undergået mange ændringer og tilføjelser både ude og inde. De mange store ændringer, kirken har været udsat for, har forringet dens arkitektur voldsomt.

Tilføjelserne er udført med materialer, som er helt fremmed for den originale arkitektur, kan man læse i den rapport, som arkitektfirmaet Berings Tegnestue har lavet og som danner grundlag for de restaureringer, der skal foretages.

“Det er målet med restaureringen at fjerne disse tilføjelser, supplere og istandsætte de oprindelige materialer, rekonstruere de manglende detaljer og male kirken i de oprindelige farver, så kirken atter kan fremstå som det lille underværk, det er,” kan man læse i rapporten.

En ekspert har foretaget en lille farveundersøgelse både ude og inde. Den viser, at kirken udvendig har været rødbrun med okkergule pilastre (en halvpille, som kun for delvist springer frem fra murfladen), vindskeder og gesimser, samt grønne vinduer.

Indvendig er kirken i en relativ god beskaffenhed, ifølge rapporten fra Berings Tegnestue, men også inde er det målet at føre udseendet tilbage til det oprindelige i forhold til farvevalg og indretning.

Publiceret 04 May 2018 09:22

SENESTE TV