Debat Syddjurs:

Syddjurs er meget mere end Letbanen

Af Carsten Nørgaard, Søskrænten 26, Ebeltoft:

"Kære Syddjurs politikere

Det var en flot og sikkert også dyr annonce I satte i JyllandsPosten  22. april i år om at få tilflyttere til kommunen.

Der er kun et - men alvorligt problem - med annoncen.

Selvom jeg er klar over, at man markedsføringsmæssigt skal fokusere, så mangler I helt at fortælle, at Syddjurs Kommune er mere end Hornslet, Kolind, Ryomgård, Thorsager og Mørke. Det er både Rønde, Ebeltoft, Mols, Helgenæs, Tirstrup og …

Det vil klæde jer, hvis I havde inkluderet resten af kommunen i annoncen ved for eksempel at fortælle, at det kun tager 35 minutter at komme fra Ebeltoft til Skejby i bil. Eller endnu mindre tid fra Tirstrup.

Her er der også huse og grunde til salg og med en uovertruffen natur.

Eller, I har måske planer om at lave en parallel annoncering for resten af kommunen?" 

Publiceret 24 April 2018 14:00

SENESTE TV