Hush:

Runder Grenaa på stor tur

Af
Af Søren Andersen

Med over 100.000 solgte albums siden debuten i 2004 regnes Hush som en af de største succeser inden for americana- og countrygenren i Danmark. Duoen, der består af sanger Dorthe Gerlach og guitarist Michael Hartmann, er nu tilbage med nyt materiale og en omfattende Danmarksturné, som torsdag fører dem til Kulturhuset Pavillonen i Grenaa.

Her kan man forvente at høre klassikere som ”A Lifetime”, men også nye numre fra det nye album “Sand”.

Året efter debuten blev Hush nomineret til hele fem kategorier under Danish Music Awards, og i de efterfølgende år har de udgivet fire studiealbum og også et live-album med Danmarks Underholdningsorkester.

Michael Hartmann har en fortid som musiker for Marie Frank, men fik i 1997 lyst til at arbejde med egne ideer. Han fik kontakt med Dorthe Gerlach, og de dannede i første omgang en gruppe med tre andre musikere, som spillede mere tempofyldt og rocket musik, end de senere er blevet kendt for. Gruppen havde hjemme i Randers, men efter tre år blev de to enige om at satse på en mere nøgen og inderlig musik, og de flyttede til København.

Publiceret 24 April 2018 20:00

SENESTE TV