Ebeltoft:

Udenlandsk trimmertyv fik straksbøde

Butikstyv på spil i Kvickly

En 43-årig mand fra Rumænien blev onsdag klokken 11.40 anholdt, da han forsøgte at stjæle en hårtrimmer fra Kvickly på Østeralle i Ebeltoft.

En medarbejder i butikken så, at den 43-årige havde stukket trimmeren i bukselinningen på ryggen. Herefter gik han gennem kassen uden at betale for den.

LÆS OGSÅ: Pindstrup: Taxachauffør overfaldet med jernrør

Personalet tilbageholdt manden, indtil politiet kom frem og anholdt den 43-årige.

Da han er rumænsk statsborger og ikke bor i Danmark, modtog han på stationen en såkaldt straksbøde, som han skulle betale med det samme.

dp

Publiceret 05 April 2018 14:14

Lokalavisen Folkebladet nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få nyheder hver dag Lokalavisen Folkebladet
SENESTE TV