Person kørt væk i ambulance:

To biler kørt sammen på Hovedvejen

Et mindre uheld fandt onsdag morgen sted på Hovedvejen ved Auning

Af
Jonas Wrede Hansen

To biler kørte onsdag morgen sammen på Hovedvejen rute 16 i skoven ved Auning. Det oplyser Jakob Christiansen fra Østjyllands Politi til Lokalavisen Aarhus. 

Han fortæller, at politiet fik anmeldelsen om ulykken klokken 07.50. 

"Der var tale om et mindre uheld, hvor der ikke skulle være sket personskade, men en person blev kørt med ambulance til observation," lyder det fra Jakob Christiansen.  

I forbindelse med oprydningsarbejdet ved ulykkesstedet blev Hovedvejen ved Auning spærret i begge retninger i et kvarters tid. Det skabte en mindre kø, som det kan ses på billedet nedenunder. 

Foto: ØXENHOLT FOTO

Foto: ØXENHOLT FOTO

Publiceret 04 April 2018 09:15

SENESTE TV