Pop-jubilæum:

Memory Lane Rockmuseum fejrer Cliff Richard

Cliff eller Elvis - sådan lød spørgsmålet i 1950'erne. Mens Elvis gik bort i 1977, er Cliff fortsat en del af scenen på 60. år

Af
Af Lars Norman Thomsen

Fredag 23. marts åbner særudstillingen 'Cliff and The Shadows' på Memory Lane Rockmuseum, der holder til på Fuglsøcentret.

Donationerne er 'strømmet' ind fra musikere, inkarnerede Cliff/Shadows fans/samlere og mange flere fra hele landet, fortæller leder og indehaver af rockmuséet, Poul Nowack.

Der er ikke mange tilbage af de gamle rock-/popverdensstjerner, som startede i 50'erne og stadig  kan opleves live, men 'Cliff and The Shadows' er her stadig.

Cliff Richard kan i 2018 fejre 60 års jubilæum, og det er anledningen til, at  Memory Lane Rockmuseum viser særudstillingen.

Polul Nowack lover, at udstillingen viser mange facetter af Cliff Richards virke gennem årene som sanger med The Shadows og solo, men også som filmstjerne, vinproducent, religiøs, deltager i Eurovision Song Contest, som popstjerne og inspirator for en stor fanskare og musikere. 

Publiceret 17 March 2018 19:48

SENESTE TV