Foreningsliv:

Kampvalg om formandsposten i Viking Pindstrup Fodbold

20-årige Cathrine Hansen har afløst Jørgen Erland Sørensen som fodboldformand i Viking Pindstrup

Af
Af Lars Norman Thomsen

På forhånd lå det i kortene, at Maria Dejløw skulle være ny fodboldformand i Viking Pindstrup i stedet for Jørgen Erland Sørensen, som efter eget ønske forud for generalforsamlingen havde bekendtgjort, at han ikke ønskede genvalg efter seks år som formand.

På generalforsamlingen kom det imidlertid til kampvalg, idet 20-årige Cathrine Hansen, der ligesom Maria Dejløw spiller på klubbens 7-mands damehold, sagde ja til at opstille som modkandidat til Dejløw.

Kampvalget resulterede i, at Cathrine Hansen fik 13 stemmer mod seks til Marie Dejløw, og dermed var et overraskende formandsvalg en realitet.

Maria Dejløw fortsætter i fodboldudvalget og som spillende holdleder for dameholdet.

Fodboldudvalget består i det kommende år af følgende: Cathrine Hansen, Maria Dejløw, Chris Johnsen, Kenneth Wiik, Karsten Møller den nuværende herreseniortræner Stephen Norbury.

Publiceret 11 March 2018 20:12

Lokalavisen Folkebladet nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få nyheder hver dag fra Lokalavisen Folkebladet
SENESTE TV