Seriefodbold:

FC Glesborg skifter ud på kommandobroen

Hyggeklubben klar til ny sæson i Serie 5, men har intet hastværk - nytårsappellen er først programsat til 1. april

Af
Af Lars Norman Thomsen

FC Glesborg har skiftet ud på ledelsesgangen ved den netop afholdte generalforsamling i hyggeforeningen, hvor formålet er en ugentlig fodboldkamp og forskellige sociale arrangementer i løbet af sommermånederne for både herrer og damer.

Notabiliteter som Kurt Skjøtt og Kristian Møller fik lov til at få en pause efter en godkendt arbejdsindsats.

I stedet tog Henrik Pedersen over som økonomidirektør (kassemester), mens Mathias Bøgelund, der de seneste sæsoner har optrådt som holdets anfører, skal fungere i bestyrelsen som webmaster for hjemmesiden.

“Vi glæder os til en spændende sæson. Stemningen på generalforsamlingen var at forsøge at udvide aktiviteterne i FC Glesborg, så det vil være noget af det bestyrelsen vil kigge på i nærmeste fremtid,” lover Henrik Elkjær, næstformand i bestyrelsen.

“Vi oplever stor opbakning i lokalområdet og vil nu drøfte i bestyrelsen hvad fremtiden skal bringe.”

FC Glesborgs medlemmer er for manges vedkommende aktive håndboldspillere i Nørre Djurs HK, der benytter den varme tid på året til at holde sig i form, mens håndbolden kører på lavt blus.

Publiceret 26 February 2018 16:12

Lokalavisen Folkebladet nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få nyheder hver dag fra Lokalavisen Folkebladet
SENESTE TV