Stadig på fri fod:

Indbrudstyv kørte galt og flygtede til fods

En indbrudstyv kørte galt og måtte derfor flygte til fods efter et indbrud

En indbrudstyv havde torsdag så travlt med at flygte fra et hus på Århusvej i Ugelbølle, at han kørte galt og måtte lade bilen stå samt derfor flygte til fods. Det skriver Østjyllands Politi i døgnrapporten.

LÆS OGSÅ: Voldsomt færdselsuheld på Århusvej ved Ålsø

Beboeren sad og så fjernsyn, da han omkring klokken 23.40 hørte noget larm fra gårdspladsen. Han opdagede, at der havde været tyve på spil et andet sted i ejendommen, og at de havde taget flere møbler og lamper. Ude på gårdspladsen havde tyven pakket en lille bil med kosterne, men da han kørte fra stedet, kørte han lige ud over en lille skråning ved indkørslen og kunne ikke komme væk fra stedet. Han måtte derfor efterlade tyvekosterne i bilen og ile af sted til fods.

Østjyllands Politi er bekendt med, hvem der ejer bilen og har også en god formodning om, hvem gerningsmanden til indbruddet er. Der er dog endnu ingen anholdt i sagen.

jwh

Publiceret 23 February 2018 10:45

Lokalavisen Folkebladet nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få nyheder hver dag fra Lokalavisen Folkebladet
SENESTE TV