78-årig udsat for tricktyveri:

"Hjælpsomt" par stjal dankort

En 78-årig mand blev onsdag snydt af et udenlandsk par, der stjal mandens dankort

En 78-årig mand anmeldte onsdag, at han netop havde været udsat for et tricktyveri på parkeringspladsen til Kvickly på Øster Allé i Ebeltoft. Det oplyser Østjyllands Politi i døgnrapporten. 

Manden forklarede, at et par havde henvendt sig til ham mellem klokken 12.30 og 12.42 og spurgt, om han havde tabt en 200-kroneseddel. Det afviste den 78-årige, men tjekkede alligevel sin pung efter for at være sikker. Efterfølgende opdagede han, at hans dankort var væk.

Østjyllands Politi hører gerne fra eventuelle vidner på 114

jwh

 

Parret beskrives som

A:

  • Mand
  • Afrikansk af udseende 
  • Ca. 25-30 år
  • Ca. 180 cm. 
  • Almindelig af bygning
  • Brun i huden
  • Talte fremmedsprog
  • Muligvis iført hat eller kasket

B:

  • Kvinde
  • Udenlandsk af udseende
  • Ca. 25-30 år
  • Ca. 160 cm. 
  • Almindelig af bygning
  • Brun i huden og sort hår

Publiceret 01 February 2018 10:45

Lokalavisen Folkebladet nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få nyheder hver dag fra Lokalavisen Folkebladet
SENESTE TV