Arkivfoto

Arkivfoto

Fuld scooter-fører brækkede benet:

Væltede ind på mark

50-årig mand kørte af vejen nær Ørsted

En 50-årig mand er blevet sigtet for spirituskørsel, efter han torsdag forulykkede på sin scooter.

Manden kom ved 15.50-tiden kørende på Bodevej i Bode nær Ørsted, da han kom til at køre af vejen og væltede ind på en mark.

Manden kom til skade med sit ene ben, der muligvis var brækket.

Han blev derfor kørt til behandling på skadestuen.

Her fik han også taget en blodprøve, og det viste sig, at han var påvirket af alkohol.

dp

Publiceret 30 August 2019 14:46