Arkivfoto

Arkivfoto

Biltyv kravlede rundt i bil med smadret rude:

Taget på fersk gerning i Grenaa

18-årig mand blev anholdt på vej væk fra bil med tyvekoster i hænderne

En politipatrulje blev søndag klokken 10.53 kontaktet af et vidne, der netop havde set en ung mand, som bag bowlingcenteret på Østerbrogade i Grenaa kravlede rundt inde i en bil, hvor den ene siderude var smadret.

Da vidnet tog kontakt til manden og spurgte, hvad han lavede, forklarede han, at det var hans bil, og der var begået indbrud i den, og han var i gang med at se, om der manglede noget.

Kort efter så vidnet dog manden forlade stedet med en masse ting fra bilen.

Øjeblikke senere fandt politipatruljen den unge mand, der bar på flere af tyvekosterne – blandt andet en guitar og en fiskestang. Da patruljen tog kontakt til den 18-årige mand fandt de ham også i besiddelse af en rygsæk indeholdende blandt andet en iPad.

Den 18-årige mand blev anholdt og sigtet for tyveri fra bil.

dp

Publiceret 18 February 2019 00:00

SENESTE TV