Arkivfoto

Arkivfoto

Personale måtte forskanse sig på kontor:

Mand amok på bosted i Ørum

Da politiet ankom, vendte 27-årig mand sig mod betjentene

En 27-årig mand er blevet anholdt og vil søndag formiddag blive fremstillet i grundlovsforhør ved Retten i Randers med krav om varetægtsfængsling.

Årsagen er, at han natten til søndag ifølge Østjyllands Politi gik amok på et bosted i Ørum.

Manden havde angiveligt en uoverensstemmelse med personalet, der både blev slået og sparket af ham.

Politiet blev tilkaldt, og da betjentene ankom, havde personalet søgt tilflugt på et kontor.

I stedet var det betjentene, der blev genstand for mandens vrede, og de fik blandt andet spytklatter sendt i ansigtet.

Manden blev til sidst lagt i håndjern og skal nu en tur i retten.

dp

Publiceret 16 December 2018 00:00