Advarsel om glatte veje i Norddjurs Kommune.

Advarsel om glatte veje i Norddjurs Kommune. Skærmudskrift fra Vejdirektoratets hjemmeside.

Torsdag morgen: Glatte veje i Norddjurs

Saltvognene er ude at køre

Vejdirektoratet advarer torsdag morgen om glatte veje i Norddjurs Kommune.

Ifølge Vejdirektoratets hjemmeside er der glat på udsatte steder i Norddjurs. Det er det eneste sted i Danmark, hvor der advares om glatte veje.

P4 Østjylland oplyser, at kommunen er i fuld gang med at salte de glatte veje.

Temperaturerne på Djursland ligger ifølge DMI lige over frysepunktet - ligesom de fleste andre steder i Danmark.

Det bliver mest skyet med enkelte byger, der kan komme som slud eller sne. I eftermiddag får vi måske solen at se.

jr

Publiceret 13 December 2018 06:23