13-årig pige på cykel påkørt af varebil

Færdselsuheld i McDonald's-krydset i Grenaa

En 13-årig pige blev torsdag påkørt af en varebil på Århusvej i Grenaa.

Uheldet skete torsdag klokken 12.58 i krydset ved McDonald's, hvor pigen på cykel og varebilen begge kom kørende mod syd.

Bilisten svingede til højre i krydset og påkørte den 13-årige cyklist, som heldigvis ikke umiddelbart kom alvorligt til skade og ikke havde behov for at blive kørt på skadestuen. Det oplyser Østjyllands Politi til Lokalavisen.

Varebilisten var en 35-årig mand.

jr

Publiceret 14 September 2018 10:02

SENESTE TV