Drukneulykke ved Anholt

74-årig mand fundet død i vandet ved Anholt

En 74-årig mand fra Aarhus C er død ved en drukneulykke i vandet ved Anholt.

En kvindelig strandgæst opdagede søndag klokken 15.46, at han lå livløs i vandet cirka en halv kilometer syd for havnen på Anholt. Sammen med to andre personer fik kvinden hevet ham op på land og gav ham førstehjælp, indtil redningsmandskab nåede frem. Hans liv stod dog ikke til at redde.

"Han har formentlig fået et ildebefindende, mens han var i vandet," fortæller Jakob Christiansen, kommunikationsrådgiver ved Østjyllands Politi.

Politiet oplyser, at den afdøde aarhusianske mand var på Anholt sammen med sin ægtefælle, som ikke var med på stranden, da ulykken skete.

jr

Publiceret 06 August 2018 11:57

SENESTE TV