Foto: Øxenholt Foto

To ældre kvinder omkommet i voldsom brand på plejehjem

En 91-årig og en 93-årig kvinde døde fredag aften efter en voldsom brand på et plejehjem i Allingåbro

To ældre kvinder har mistet livet i forbindelse med den plejehjemsbrand, der opstod fredag aften på et plejehjem på I P Farsøhts Allé i Allingåbro. Det oplyser Østjyllands Politi i en pressemeddelelse.

Der er tale to beboere, der opholdt sig i deres hjem, da branden opstod. Den ene er en 91-årig kvinde, hendes pårørende underettet. Den anden er en 93-årig kvinde.

En 95-årig kvindelig beboer er ifølge pressemeddelelsen fra Østjyllands Politi svært tilskadekommen og fløjet med helikopter til Aarhus. Hendes tilstand er endnu ukendt. Yderligere to kvinder på hhv. 87 og 89 år er blevet kørt til skadestuen med røgforgiftning.

Intet kriminelt bag branden

Østjyllands Politi fik anmeldelsen om brand kl. 17.36 fredag aften. Da politi og brandvæsen kom til stedet, var der ild i flere lejligheder. Brandvæsnet fik branden slukket sent fredag aften, og Politiet skal nu undersøge de nærmere omstændigheder ved branden for at fastlægge en brandårsag

Der er desuden oprettet et pårørendecenter på stedet, hvor alle pårørende bliver vist hen. Derudover er der oprettet et telefonnummer, som bekymrede pårørende kan ringe til. Tlf.: 2974 3585.

De foreløbige undersøger på stedet viser, at der ikke ligger en kriminel handling bag branden.

jwh

Publiceret 04 August 2018 08:45

SENESTE TV