50-årig mand død i arbejdsulykke i Grenaa: Fik jernkonstruktion ned over sig

Tragisk ulykke i Grenaa tirsdag middag

En 50-årig mand afgik i dag ved døden, efter han fik en større jernkonstruktion ned over sig på en industrivirksomhed på Bredstrupvej i Grenaa.

Det oplyser Østjyllands Politi i en pressemeddelelse.

Østjyllands Politi fik anmeldelsen om arbejdsulykken klokken 13.08, og da redningspersonale og politi kom frem kort efter, var den 50-årige død.

Manden var i gang med at arbejde på stedet, da jernkonstruktionen af ukendte årsager væltede og ramte ham.

Arbejdstilsynet skal nu undersøge omstændighederne omkring ulykken nærmere, og Østjyllands Politi kan derfor ikke oplyse yderligere om ulykken.

Mandens pårørende er blevet underrettet.

dp

Publiceret 19 June 2018 16:11

SENESTE TV