Politiet gjorde flere narkofund i Grenaa

To tips bar frugt for politiets specialpatrulje

Østjyllands Politis specialpatrulje var på besøg i Grenaa onsdag aften, efter man havde modtaget tips om adresser, hvor der skulle befinde sig ulovlige stoffer.

Og der viste sig også at være noget at komme efter.

En 22-årig mand havde krukkerne fulde af de forkerte planter, da betjentene troppede op på hans adresse blev der fundet krukker med i alt 57 hampplanter, ligesom der også blev fundet nogle plantefrø i huset.

Den 22-årige blev derfor sigtet for besiddelse af euforiserende stoffer med henblik på salg.

Klokken 21.50 var det en anden adresse i byen, der fik besøg. Denne gang traf politiet en 27-årig beboer og en 24-årig kvinde i den pågældende lejlighed, og her fandt man hash, amfetamin, joints og doping.

Manden blev sigtet for besiddelse af narko med henblik på videresalg. Kvinden blev sigtet for besiddelse af euforiserende stoffer, da betjentene fandt en mindre mængde hash på hende.

dp

Publiceret 14 June 2018 13:11

Lokalavisen Folkebladet nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få nyheder hver dag fra Lokalavisen Folkebladet
SENESTE TV