Indbrud i Ugelbølle og Ramten og spritkørsel i Grenaa

Der er ifølge Østjyllands Politis døgnrapport blevet anmeldt to indbrud på Djursland i løbet af det seneste døgns tid.

Det ene er sket på Huldremosevej i Ramten og er blevet begået mellem mandag klokken 15.30 og tirsdag 06.40.

Det andet er sket på Overgådsparken i Ugelbølle tirsdag mellem klokken 9 og 12.05.

I døgnrapporten kan man ydermere læse, at der tirsdag klokken 21.08 blev standset og anholdt en spritbilist. Det skete på Kanalvej ved Enslev. Den anholdte var en mand på 49 år, som blæste alkometeret over det tilladte og derfor blev anholdt og taget med for at få taget en blodprøve.

jr

Publiceret 30 May 2018 12:54

SENESTE TV