Kvinde blev taget for spritkørsel efter tur i Djurs Sommerland

27-årig kvinde kørte spritkørsel, efter hun havde været et smut i Djurs Sommerland

En 27-årig kvinde blev søndag klokken 18.00 anholdt og sigtet for spritkørsel efter en tur i Djurs Sommerland. Det oplyser Østjyllands Politi.

Kvinden blev standset i en bil på Randersvej i Allingåbro, da en gæst i sommerlandet havde set kvinden indtage alkohol og sætte sig ind i bil og køre fra stedet. En alkometertest på stedet viste en promille på mere end det tilladte. Den 27-årige nægtede at være påvirket, men blev fulgt til stationen til en blodprøve.

Det viste sig desuden, at den 27-årige ikke havde taget kørekort og blev derfor også sigtet for at køre uden førerret.

jwh

Publiceret 30 April 2018 11:43

Lokalavisen Folkebladet nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få nyheder hver dag fra Lokalavisen Folkebladet
SENESTE TV