Færdselsuheld i Grenaa:

86-årig slog sig, men ville ikke på skadestuen

Ældre kvinde gik ud foran bil, der ikke kunne nå at bremse

En kvinde på 86 år væltede og slog sig på venstre skinneben ved et færdselsuheld i Grenaa i går klokken 14.34.
Den ældre kvinde gik på fortovet med sin cykel i Søndergade, hvor hun trak ud foran en bilist, der ifølge politiet bremsede, men ikke kunne undgå at ramme cyklen, så kvinden væltede.
LÆS OGSÅ: Biler kørte sammen på Bavnehøjvej
Hun kom umiddelbart ikke alvorligt til skade og ville ikke med på skadestuen, oplyser Østjyllands Politi.
Bilisten var en mand på 23 år.
 

Publiceret 09 January 2018 13:45

Lokalavisen Folkebladet nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få nyheder hver dag fra Lokalavisen Folkebladet
SENESTE TV