Kolind:

Bilist smed halvtom vodkaflaske ud af vinduet

56-årig mand sigtet for spirituskørsel

På en patrulje i går klokken 11.34 fattede politiet mistanke til en bil, der kom kørende på den anden side af Bugtrupvej i Kolind.
Patruljen vendte om og fulgte efter bilen for at få føreren til at holde ind. Bilen fortsatte ad Bugtrupmøllevej. Her åbnede føreren døren og smed en plastikpose ud af døren og fortsatte kørslen op ad grusvejen på stedet.
LÆS OGSÅ: Per Zeidler anholdt og sigtet for rufferi
 
Kort efter standsede han, oplyser Østjyllands Politi. Føreren af bilen var en 56-årig mand, som politiet bad om at tage en alkometertest. Testen afslørede, at han havde en promille på over det tilladte.
I posen, han havde smidt fra sig, var der en halvtom vodkaflaske. Den 56-årige mand blev anholdt og sigtet for spirituskørsel og for i det hele taget at køre bil - han har mistet førerretten og ikke generhvervet sit kørekort. 
jr
 

Publiceret 09 November 2017 13:00

Lokalavisen Folkebladet nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få nyheder hver dag Lokalavisen Folkebladet
SENESTE TV